Emneord: Fælles oplevelser, Synliggøre, Leg, Eksperimenterende praksisser, Events
Fag: Matematik
Formålet med projektet er at give de studerende erfaringer med, hvordan matematik kan komme i spil i mange forskellige typer aktiviteter, og særligt at der kan blive tale om aktiviteter, som skaber fælles oplevelser, synliggør matematikken på campus og/eller danner ramme om legende, undersøgende, konstruktive eller eksperimenterende praksisser.
De studerende skal planlægge et event, hvor matematik bringes i spil på nye måder. Rammer og deltagere i eventet er ikke fastlagt, så der lægges op til at der kan blive tale om meget forskellige events, som kan gennemføres i eller udenfor holdets og undervisningens rammer.
· Laboratoriet igangsættes i begyndelsen af et modul hvor studerende og undervisere i fællesskab udvikler og beskriver events.
· Der arbejdes løbende med udviklingen, men de færdige beskrivelser skal ligge klar ca. midt i semesteret.
· Selve eventen foregår på en af ledelsen udpeget og udmeldt dag hen imod slutningen af semesteret.
Alle matematikhold på læreruddannelsen får opgaven som del af modulplanen. I slutningen af et semester (før eksaminer) afholdes events på Campus Carlsberg, og involverer såvel matematikstuderende fra LU som fra PU.
Matematikundervisere og -studerende planlægger eventdagen. Pædagogstuderende inviteres som gæster/deltagere