Emneord: Undersøgende undervisning, Eksemplarisk, Praktik, Reflekterende samtale
Fag: Matematik
De studerende (og senere som lærere) har vanskeligt ved at gennemføre undersøgende matematikundervisning i praksis. Hvordan kan vi styrke de studerende i at gennemføre undersøgende undervisning i skolen?
Intentionen med laboratoriet er de studerende får konkrete erfaringer med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgende matematikundervisning. Herigennem er det tanken, at de fremadrettet både tør og kan gennemføre matematiske undersøgelser i skolen.
Projektet består af en temadag i matematikundervisningen på et hold, som skal i praktik. Temadagen starter med en eksemplarisk undersøgende matematikundervisning, gennemført af KP-underviseren. Efterfølgende skal de studerende sammen med deres praktiklærer, udvikle undersøgende matematikundervisning til netop den klasse, hvor de skal i praktik.
Foreløbigt program for dagen:
· Velkomst
· 2 timer eksemplarisk undervisning
· frokost
· 2 timers fælles planlægning
· Opsamling og aftaler om hvornår undersøgelsen skal afprøves i praktikken
Efterbehandling:
· Videre forberedelse af undervisning i praktikgruppen, med mulighed for vejledning fra både praktiklærer og læreruddanner fra KP.
Afprøvning af undervisning:
· De studerende i praktik gennemfører deres planlagte undersøgende undervisning. KP-læreruddanner og praktiklærer er til stede og observerer (som en ”normal” praktikundervisning).
· Efterfølgende reflektionssamtale med alle de deltagende parter.
Projektet gennemføres i et semester, hvor de studerende skal i praktik. Projektet udgøres af en temadag klokken 9-15 som er lagt i god tid forud for praktikken
Et matematikhold, deres KP underviser samt gruppernes praktiklærere